Omsorgsplan
Skolen fylder en stor del af et barns hverdag, og må derfor medvirke til at støtte og hjælpe et barn gennem kriser.
Formålet med vores omsorgsplan er at have et overskueligt beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude, så ingen oplever at stå alene.
Planen handler om skolens praktiske håndtering og handling i forbindelse med dødsfald blandt elever, personale og forældre.
Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan tilbyde, tager udgangspunkt i medmenneskelig støtte og omsorg.
Omsorgsplanen er et fælles praktisk redskab, som alle ansatte på skolen kender til og er ansvarlige overfor.
Den er tænkt som en hjælp til ikke at overse vigtige tiltag i en situation, som er svær og som ofte kommer uventet og som et chok for alle.